Nyt på en tirsdag

Projekt London

IMG_6504 IMG_6513

Dette indlæg vil handle om hvordan jeg pt har det i London, og det projekt jeg satte mig for da jeg tog afsted.

Da jeg for præcis et måned siden tog afsted til London, for at bo her i halvt år, var det med sommerfugle i maven. Jeg var spændt og nervøs, men samtidig glædet jeg mig til at få denne oplevelse med min kæreste. Dog vidste jeg, at det ikke ville blive nogen nem ting, at stå et helt nyt sted uden noget at tage sig til. Jeg var helt på bar bund. Gennem det sidste måned har der så både været opture og nedture, i forhold til det at bo et helt nyt sted og samtidig skulle finde noget at lave.
Jeg har været til jobsamtale, fået et job hvor jeg skal lærer en fire årig pige at tale dansk og kigget diverse job igennem på internettet. Nu har jeg dog besluttet mig for, at jeg vil pause min søgen lidt, og være glad for det jeg har opnået indtil videre. Jeg kan mærke at jeg har haft for store forventninger til mig selv, ikke fordi der er noget galt i det, men lige nu har jeg bare brug for at være glad og lave lige det jeg har lyst til. Derfor har jeg besluttet at starte til fodbold på lørdag, og blive frivillig i Den Danske Kirke i London.

Jeg er et meget struktureret mennesket, hvorfor det er en stor udfordring for mig bare at sætte mit studie på standby og tage til London med min kæreste. For nogle mennesker ville det være let, og de ville føle sig meget frie. For mig er det derimod noget jeg skal kæmpe med, nemlig at give slip. Inderst inde er jeg utrolig glad for, at jeg har fået denne mulighed, og jeg er sikker på, at jeg vil udvikle mig personligt. Trods udfordringer og meget spekuleren samt usikkerhed, prøver jeg nu, at finde glæde ved at være her og tage alle de nye indtryk, oplevelser og erfaringer til mig. Jeg er ikke i tvivl om, at dette vil give mig noget jeg kan bruge på længere sigt, og ikke mindst lærer min kæreste og jeg hinanden at kende på en helt ny måde.

Som sagt have jeg et projekt, som jeg ville starte på, når jeg kom til London. Dagen hvor vi tog herover fik jeg en gave fra mine forældre, som havde købt noget forskelligt hæklegrej. Jeg var faktisk lidt i tvivl om jeg nogensiden ville tage mig sammen til at give det et forsøg, men det fik jeg så gjort. I starten af sidste uge fik jeg endelig givet det et forsøg, og jeg syntes det var skide svært. Jeg fattede intet af opskrifterne, og i de youtube videoer som jeg prøvede at se, gik det alt for stærkt til at jeg kunne følge med.
På det tidspunkt var jeg lige ved at opgive, men så er det stædigheden kommer op i mig. Det skulle være løgn. Efter lidt fattede jeg endelig grundelementerne i at hækle, samtidig begyndte jeg at forstå hvad der mentes i opskrifterne. Så begyndte jeg ellers at hækle på livet løs.
Ovenfor ses mit første “større” projekt, nemlig at hækle en blæksprutte. Bedøm selv, men jeg er nu ret så stolt 🙂

Til sidst vil jeg bare sige, at jeg er glad for, at i følger med derude.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nyt på en tirsdag