Kartoffel/porre suppe

Mit liv i Den Danske Kirke

10270222_10152341575336558_274506155_n

 

De uundværlige. Ja, den beskrivelse er jeg blevet en del af i det nye kirkeblad fra Den Danske Kirke i London. Det er uden tvivl et dejligt skulderklap, at være med i bladet og en del af den daglige drift i kirken. Desuden skal det ikke være nogen hemmelighed, at jeg havde mine betænkligheder ved at rejse til London, uden at have noget at lave. Og som jeg havde regnet med; blev det også svært at finde et job herover. Heldigvis for mig, så kunne kirken bruge mine kompetencer og egenskaber.

Derfor er jeg nu en del af den daglige drift i Den Danske Kirke i London. Til trods for at arbejdet er frivillig, og at jeg sikkert kunne have fundet mig et betalt job herover (f.eks. på en pub), så er jeg glad for at få lov til at bruge mine kreative evner, organisationstalent og ikke mindst mad-kundskaber i kirken. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at jeg lærer en masse ting i kirken samtidig med jeg er sammen med nogle spændende og anderledes mennesker.

Den dag jeg sendte mailen om at blive frivillig i kirken havde jeg aldrig drømt om, at kirken fungerede på den måde som den gør. Jeg blev meget overrasket over alle de arrangementer der blev afholdt i kirken, samt alle de søde mennesker der besøgte kirken lige fra børn til ældre mennesker. Mine favorit dage i kirken er, når bridge-damerne eller hyggeklubben er der. Begge dele består af ældre damer, som kommer og spise frokost, hvorefter de henholdsvis spiller bridge eller strikker, hækler og syer. De er altid meget venlig, og meget interesseret i hvem man er og hvad man laver i London.

I kirken bliver jeg som oftest sendt i køkkenet, hvilket passer mig ganske godt. Som oftest bager jeg rugbrød, boller, kage eller småkager, samt laver frikadeller og leverpostej. Man kan godt blive lidt skør i hovedet efter en dag, hvor man har stegt 200-400 frikadeller. Resten af dagen synes man bare alt lugter af frikadeller, selv når man har været i bad. På den måde får jeg nok også stillet mit behov i forhold til dansk mad.

Dog er det ikke kun mad jeg bliver sat til at lave. Der skal også fyldes op med danske vare i butikken, ryddes op, gøres rent, sættes op til de forskellige arrangementer og vaskes op. Tit og ofte er der også nogle helt andre gøre mål. Fra denne uge af begynder det store arbejde med at sætte op til bazaren, som bliver afholdt d.17 maj i kirken. Bazaren er blevet hold de sidste 50 år i kirken, og er så vidt jeg kan forstå noget man ser meget frem til. Årets højdepunkt i kirken. Her kan man købe en masse ting, som er blevet doneret til kirken, og derigennem kan kirken tjene penge. Udover bøger tøj, film og andre spændende ting, kan man også købe dansk mad. Jeg ser derfor frem til at opleve bazaren.

På nedestående billeder ses der nogle af de sidste ting, som jeg har lavet i køkkenet i kirken. Før påsken lavede jeg romkugler ud af kagerester, hvilket faldt i god jord. I sidste uge bagte jeg rugbrød og kage til lørdagsskolen.

Jeg håber dette kan give jer derhjemme et overblik over hvad jeg bruger min tid på, når jeg ikke oplever London på egen hånd eller sammen med min kæreste.

10327108_10152341579281558_1227627718_n 10318589_10152341579266558_359537922_n 10259539_10152297971591558_1815284505_n

 

 

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kartoffel/porre suppe