Have you seen Tjomas?

Projekt Rottefar

10345774_10152415108631558_2011362151195445361_n

Min kæreste har længe gerne ville have hæklet en rotte, som har en speciel betydning for ham. Faktisk er det en rotte, som min kæreste samt hans venner har lavet et par animationsfilm om for nogle år siden. De små film hedder “Rottefar og Øgleper”, og blev lavet til rusvejledere på Roskilde Universitet under planlægningsperioden (perioden hvor man planlægger rustur osv.). Min kærestes og hans venner har uden tvivl haft meget sjov, og brug tid på disse film, hvorfor disse to figurer har en speciel plads i deres hjerter.

Derfor havde min kæreste som sagt ønsket sig, at få hæklet Rottefar (altså rotten). I første omgang havde han spurgt sin mor, og hun havde sagt “ja” til at prøve at hækle den, hvis han bare kom med nogle billeder af den. Det gjorde han så. Billederne kom han med omkring juletid.

For en uges tid siden, da vi var på besøg hjemme i Danmark, var der stadigvæk ingen Rottefar. Hun havde købt garnet og gjort sig tanker omkring det, men var endnu ikke kommet igang. Efter mange hentydning og direkte spørgsmål omkring ‘om det ikke var noget for mig’, at hækle Rottefar, sagde jeg endelig ja. Dog ville jeg ikke stå til ansvar for hvordan den ville ende med at se ud, men man skulle da være et skarn, hvis man ikke gav det et forsøg.

Så onsdag i sidste uge begyndte jeg så. Det gik utrolig hurtigt med at få hækle selve kroppen og hovedet, men benene og fødder havde jeg lidt besvær med. Det lykkedes dog efter lidt råd fra min kærestes – han er så klog 😉 Jakken og alle de små detaljer gik over alt forventning. Det var både sjovt og hyggeligt at lave dem, selvom det tog tid. Resultatet er jeg selv utrolig glad og stolt over, især nu den er hæklet uden opskrift. Stolt det var min kæreste uden tvivl også.

Nu er jeg begyndt på Øgleper, da Rottefar ikke han være alene. En ting fører hurtigt til en anden. Men hvem elsker ikke at glæde andre? Det gør jeg i hvert fald, især min kæreste 😉

Desuden kan alle filmene om “Rottefar og Øgleper” ses her.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Have you seen Tjomas?