Have you seen Tjomas?

For snart små tre uger siden blev Tjomas “fundet”. Han blev fundet her i London sammen med mig af sine tre venner. Lad os starte helt fra begyndelsen…

Min kæreste havde lavet en aftale med tre af hans venner om, at de skulle komme en weekend i maj og besøg ham. I grunden ved jeg ikke hvor meget det handlede om at komme til London, men nok mere det, at de havde en mulighed for at drikke sig fulde. Det tror jeg i den grad var tiltrængt. Ikke kun fordi to af dem er nybagte fædre, men min kæreste havde uden tvivl også brug for noget tid med drengene, når man har boet et halvt år i London med sin kæreste. Herreturen stod højt på listen, og afsted det kom de så.

På deres tur herhen havde min kærestes tre “voksne” venner valgt at iklæde sig t-shirts med teksten “Have you seen Tjomas?”, samt et billede af hans ansigt placeret på maven. Det er i sig selv utrolig morsomt. Men endnu sjovere er det, at de bildte stewardesserne ind, at deres ven havde været væk i et halvt år, og at de ikke kunne finde ham, men nu havde de hørt han var i London. Så vidt det vides havde stewardesserne ædt den råt, og håbede at de fandt ham.

Heldigvis skulle der ikke gå længe før de fandt ham, endda i London. Det var et glædeligt gensyn, som fyldte lejligheden på Conway Street. Endnu mere glæde var der, da drengene viste min kæreste deres fine t-shirts, hvorefter de gav ham en i gave med teksten “Hallo, I’m Tjomas!”. Der var ikke et øje tørt, og der blev taget billeder an mass til Facebook.

960286_10152095058556850_1943825768696050697_n

Efter at de var faldet lidt til ro igen over t-shirt suprisen, blev der drukket øl og spist brownie med karamel. Så var der også nogle trætte drenge, og ikke mindst en pige, som skulle i seng.

Dagen efter var det fredag, og derfor skulle både min kæreste og jeg på arbejde, hvorfor de måtte klare en tur rundt i London selv. Faktisk brugte jeg ikke særlig meget tid med dem denne weekend, da jeg brugte stort set alt min tid i kirken grundet sommerbazaren. I realiteten var det nok også bedst, at de fik lov til at nyde hinandens selskab og en masse øl, og skabe sig lidt åndssvage. Og åndssvage fik de lov til at skabe sig efter jeg havde spist mad på den lokale italienske restaurant med dem fredag aften. Jeg tror det er bedst ikke at komme ind på de beretninger jeg fik omkring deres videre færden fredag aften og nat, efter at jeg havde lagt mig til at sove.

Lørdag skulle jeg tidligt op for at bage brød og weinerbrød til bazaren i kirken. Dog havde jeg aftalt med drengene, at de ville komme forbi og spise smørrebrød i kirken. Klokken nærmede sig fjorten, da de dukkede op ved kirken med deres førnævnte t-shirts. Hvis der er nogle der forstår at skabe opmærksomhed, så er jeg ikke i tvivl om at det er dem. Gudskelov gør de det for det meste på en meget charmerende måde. Gæsterne til bazaren bemærkede bestemt også bordet mere de fire “unge” mænd, der spiste smørrebrød og drak et utal af øl. Vigtigst af alt de hyggede sig, og det varmede mit hjerte at se glæden i min kærestes øjne.

Tak drenge.

10363524_10152095058806850_6195910291957271012_n

Lørdag forsatte. Jeg forsatte med at arbejde i kirken, og de tog på pub, hvor jeg senere støtte til lettere udmattet. Vi hyggede alle sammen lidt tid, men hurtig var de fleste ret trætte, og vi tog en taxa hjem. Få timer senere var min kærestes venner på vej hjem til Danmark og deres kærester/familier, og jeg var endnu engang på vej op i kirken. Denne gang for at rydde op og pille ned efter bazaren.

Historien om bazaren får i en anden gang 🙂

Bror, min bror

10327156_10152360520226558_421439186_n

Så skete det næsten utænkelige i min verden. Det er måske lidt strengt, men hvem havde troet jeg fik besøg af min kære bror? Ikke jeg i hvert fald. Nå, men i sidste weekend havde jeg altså besøg af min bror, samt en af hans søde venner.

De ankom sent fredag aften, hvor jeg skulle samle dem op på Victoria Station. Efter en del opkald frem og tilbage lykkedes det mig at finde dem. Grundet at de kom så sent havde jeg bagt gulerodskage og boller, så de kunne få stillet sulten efter rejsen. Der var dog ikke så meget af fredagen tilbage, da vi sad i lejligheden og indtog boller og kage, men vi fik hyggesnakket lidt og budt dem velkommen. Desuden skulle de tidligt op lørdag morgen, hvorfor det ikke blev til pub besøg denne aften.

Lørdag morgen skulle de som sagt tidligt op. Grunden til dette var, at de skulle hele vejen til Manchester, som ligger nord for London, for at se fodboldkampen mellem Manchester United og Sunderland. Jeg havde aftenen inden hjulpet dem med at bestille togbilletter til det simple pris af 1500 kr. for to voksne tur/retur til Manchester. Fodboldbilletter var købt på forhånd hjemme i Danmark.

Med udgangspunkt i, at der var styr på det hele, fulgte min kæreste og jeg min bror og hans ven til stationen, hvorfra de skulle tage toget til Manchester. På vejen skulle vi finde noget morgenmad, og til min store ærgelse spiste vi morgenmad på Burger King. Det skal vel ske en gang i livet 😉 Afsted kom de, selvom jeg havde mine bekymringer omkring rejsen, fodboldkampen og hvad der nu ellers kunne ske, når man sender to unger fyre på tur. Man er vel ikke storesøster for ingenting!

Imens drengene var i Manchester, hyggede jeg mig med min kæreste. Vi valgte at bruge tiden på en nærliggende café, hvor vi fik english afternoon tea med champagne. Udover det var virkelig hyggeligt, og både sandwich, scones og kager både smagte og så godt ud, så følte vi os en smule fine i form af, at vi havde en flaske champagne stående ved siden af bordet. Både kager, scones og sandwich fik vi spist, og dertil røg hele flasken med champagne ned. Efter at have siddet på cafeen et par timer og indtaget disse lækre ting, var vi også blevet en smule halvfulde. Så efter at have forladt cafeen tog vi en øl/cider på den lokale pub.

10327240_10152360519561558_1316484255_n 10345017_10152360519576558_1009885908_n

Nu var klokken ved at nærme sig halv ti om aftenen, hvor drengene skulle være tilbage efter fodboldkampen i Manchester, som forresten ente med at Sunderland vandt 1-0. Min bror havde været så venlig at give besked om, at de var kommet frem i god behold og at det var fedt. Jeg prøvede at få kontakt til dem på hjemturen, da jeg ville høre om de havde nået det tog, som de skulle med. Men der var ingen konkakt. Så begyndte søster her at gå lidt i panik. Jeg stod klar kl.21.20 på stationen, så jeg var der i god tid til når de ankom. Der kom intet tog. Ikke med min bror i hvert fald. Selvom der stod at toget ankom til tiden. Dog viste det sig at toget faktisk var forsinket, og ca. 40 min. senere ankom det endelig. Og hvem stiger så ud af toget? Udover en masse Manchester United fans, så gjorde de to gladeste danske drenge, som havde fået sig en fantastisk oplevelse.

Så jeg må jo hellere indrømme, at jeg ikke havde noget at være bekymret over. De havde mødt tre engelske mænd i toget, som de havde fulgtes med hele vejen frem og tilbage, og som havde hjulpet dem med hvad der var nemmest hele vejen igennem. Glade var de og havde en masse oplevelser at fortælle om. Så jeg var også en glad søster, som lyttede til deres oplevelser imens vi sluttede dagen af med at hente pizzaer.

Søndag morgen spiste vi engelsk morgenmad på en nærliggende pub. Herefter var vi en hurtig tur i Primark, hvor drengene købte et par trøjer. Derefter stod dagen på gåtur gennem London og dens seværdigheder.

Efter at have set en masse af London og benene var ved at blive trætte, sad vi og nød vejret i Hyde Park. Herefter besluttede vi os for at gå tilbage til lejligheden, hvor vi lige kunne slappe af inden vi skulle have aftensmad og øl. Efter aftensmaden valgte drengene af tage ud på egen hånd og drikke øl.

972915_10152360519571558_1868323770_n

 

10335963_10152360520221558_1487732922_n

Mandag havde min kæreste fri, da man i UK har helligdag ved navn Early May Holiday. Denne dag tog vi bussen til Science Museum, som lige var noget for mine tre mandlige ledsagerer. Her brugte vi et par timer på at kigge på både gamle og nye opfindelser. Til sidst blev jeg lidt træt og satte mig på en bænk til de var færdige. Efter alt det videnskab var det tiltrængt med frokost, som vi købte hos Pret og tog med os. Vi havde den tanke, at vi lige kunne sætte os i en nærliggende park. Det viste sig at parken var privat, og efter vi var gået ind i den blev porten låst og vi kunne ikke komme ud igen. Derfor var der ingen anden vej end at klatre over hegnet, hvilket jeg ikke brød mig om. Jeg klarede turen over hegnet, men det var ikke uden at beklage mig og vrisse lidt af de andre.

Herefter var det vidst på tide at tage bussen hjem. Senere gik vi igen på pub, hvor vi spiste aftensmad og drengene kunne følge med i fodboldkampene der blev vist. Mandag aften sluttede vi af med at se en film hjemme i lejligheden. En action film. Jeg kunne godt mærke mit køn var undertrykt endnu engang. Nå, men hyggeligt var det nu.

Så kom dagen hvor jeg skulle tage afsked med min kære broder. Tirsdag eftermiddag skulle de flyve tilbage til Danmark, så vi havde lige nogle timer inden de skulle afsted og jeg skulle i kirken. Det endte med, at de gik med op i kirken og så hvor jeg tilbragte en stor del af min tid herovre. De fik set selve kirken og hilst pænt på det meste af personalet inklusiv præsten. Efter dette tog de afsted mod lufthavnen, og dette besøg var ovre. Et besøg som jeg ikke havde regnet med at få, og slet ikke at det skulle være så hyggeligt og stort set uden diskussioner, som der jo kan være mellem to søskende der elsker hinanden.

Besøg af min kærestes familie

Fredag morgen fik vi besøg af min kærestes bror og søster, som skulle tilbringe en  forlænget weekend hos os. De er begge to mennesker, som kan lide at opleve en masse, hvorfor der var sat et stramt program for weekenden.

Fredag startede vi ud med en lang gåtur gennem London, hvor vi så Tafalgar Square, National Gallery, Big Ben, London Eye, Westminster Abbey, Harrods, Hyde Park og til sidst spiste vi kage og drak i Soho. Virkelig tiltrængt. Det var rigtig hyggeligt, men det kunne bestemt mærkes i benene bagefter. Efter kagen mødtes vi med min kærestes, som  havde taget fri fra arbejde, og tog på den lokale pub. Herefter forsatte vi aftenen i Soho på Jamie Olivers italienske restaurant, hvor vi spiste noget lækkert mad.

10178200_10152297975091558_333590806_n 10259481_10152297975071558_1921852680_n 10259518_10152297975081558_1449180805_n

(Jeg undskylder de dårlige og mørke mobilbilleder)

Lørdag morgen stod vi tidligt op, grundet at jeg skulle møde i kirken kl.12-17.30. Vi gik gennem Regents Park til Camden, hvor vi spiste morgenmad på en lille café. Efter at have indtaget morgenmaden gik vi rundt på Camden Market, hvor vi så på nogle af alle de fine ting (eller ragelse vil nogle mene). Hurtigt nærmede klokken sig tolv, og det var på tide at gå tilbage mod kirken. Men inden vi gik hen til kirken skulle vi lige prøve Chin Chin, som er en isbar der laver nitrogen-is. Jeg har aldrig fået sådan en god is, som bestod af valrhona chokolade med hindbær og grillet hvis chokolade. Mums.

972562_10152297974711558_758628043_n 10153478_10152297974716558_312620961_n

Min kæreste fik denne lækre vaniljeis, som var omringet af cookies.

Så var tiden kommet til jeg skulle i kirken og knokle. De gik alle tre med mig derned, da min kærestes søskende også gerne ville se hvor jeg arbejde. Derefter forsatte de på en meget lang gåtur gennem London, samt en tur på museet og se dinosaurer.

Senere på aftenen mødtes jeg med dem, hvor vi spiste pizza på Franco Manca. Efter at have indtaget de gode pizza’er, var alle godt trætte. Så det var næsten direkte på hovedet hjem og i seng, så vi kunne være klar til endnu en aktiv dag om søndagen.

10156998_10152297974141558_1442424527_n 10178224_10152297974166558_1269972918_n

Så blev klokken lidt over otte søndag morgen. Allermest havde man lyst til at blive liggende, men vi havde aftalt at vi skulle være ved The Breakfast Club klokken ni. Afsted det kom vi, selvom det var en hård start på en søndag. Det blev dog hurtigt ændret, da vi efter en halv times ventetid fik bord på førnævnte morgenmadssted.

Efter en god gang solid engelsk morgenmad og dertilhørende kaffe og juice, var det blevet tid til at bevæge os videre mod det næste punkt på listen – nemlig Farmers Market. Her købte vi ind til aftensmad i form af lokale engelsk specialiteter. Efter vi havde gjort vores indkøb, samt kigget på de forskellige boder gik vi hjem med varerne.

Dog skulle vi hurtigt ud af døren igen, da vi skulle se musicalen The Commitments klokken halv tre. Her kom jeg på noget af en prøve, da vi skulle sidde helt øverst oppe på balkonen, og endda på forreste række. Jeg lider bestemt af højeskræk, hvorfor min krop valgte at lukke helt ned, da den så hvor langt ned der var. Jeg stod helt op ad væggen imens sveden og tårerne løb om kap med hinanden. Heldigvis var både min kæreste, en fremmede dame og personalet vældig søde til at hjælpe mig. Ærligt, så tror jeg aldrig jeg har oplevet min højdeskræk være så slem før. Med min kærestes hjælp overvandt jeg min højdeskræk og fik sat mig ned, men jeg havde ret svært ved at nyde stykket. En anden gang skal jeg sidde meget længere nede. Dog tror og håber jeg, at de andre nød stykket og musikken mere end jeg gjorde 🙂

Efter musicalen tog vi på pub, hvor vi hygge-snakkede rigtig længe. Så var tiden også kommet til, at vi skulle hjem og spise vores indkøbte mad fra markedet.

Mandag morgen tog min kærestes søskende på museum, min kæreste på arbejde og jeg valgte at blive derhjemme. Til trods for min tilværelse ikke var der den sidste dag (luften var simpelthen gået ud af ballonen), så tror jeg de havde en god dag med en meget lang gåtur igen igen.

Det er rart, men hårdt at have besøg. Det var så også vores fjerde besøg på et måned. På lørdag er det os der skal på besøg i Danmark, og jeg glæder mig som et lille barn!

Et længe ventet besøg

10151370_10152272421276558_479697242_n

For lidt over en uge siden fik jeg besøg af min skønne veninde. Hun ankom søndag morgen, og jeg havde virkelig glædet mig til at se hende igen. Endnu mere havde jeg glædet mig til hun kom herover, så jeg kunne vise hende hvor vi boede og hvad vi brugte vores tid på.

I søndags var så dagen, hvor jeg hentede hende på Victoria Sation. Derefter tog vi kort en tur tilbage til lejligheden, hvor vi hentede min kæreste og hans ven. Sammen tog vi ned på en café og spiste morgenmad, hvor maden desværre var mindre vellykket.

Bagefter tog vi en tur i Primark. Man kan lige så godt springe ud i det med det samme 😉 Dog blev det kun til nogle småkøb, men vi havde også de næste par dage i vente. Efterfølgende gik vi en tur, så film og handlede ind til aftensmad. Det var en stille og rolig dag, men også meget tiltrængt bare at nyde sin venindes selskab.

Mandag morgen spiste vi morgenmad på The Breakfast Club, hvor man uden tvivl får fantastisk morgenmad. Vi fik en omgang røræg med toast og lidt grønt, samt en virkelig lækker yoghurt med müsli og bærkompot.

10155342_10152272421116558_361283630_n

Selvom vi dårligt kunne bevæge os efter morgenmaden, fik vi alligevel gået en god tur. På vores tur så vi Buckingham Palace, hvor der var en masse mennesker samlet ude foran. Vi fandt dog aldrig ud af hvad de præcis ventede på, men vi så en masse garder og heste. Efter vi havde betragtet hele situationen ved Buckingham Palace, gik vi gennem Hyde Park og videre til Oxford Street, hvor vi fik kigget lidt i nogle butikker. Om aftenen spiste vi fish & chips på vores lokale fiskerestaurant.

1896869_10152272421011558_1609823644_n 10013551_10152272420936558_1743222262_n

Tirsdag var vi i Harrods. Et sted jeg faktisk endnu ikke havde været, selvom jeg har været i London fire gange før og boet her i tre måneder. Nå, men Harrods er i hvert fald noget for sig selv. Utrolig udsmykket, dyrt og unikt. Vi endte med at købe nogle stykker brownie og et par scones. Efter vi havde været i Harrods gik vi derfra og til Covent Garden, hvor vi spiste burger med pomfritter og drak milkshake på Shake Shack. Burgeren smagte fint, men jeg var ikke så imponeret, som jeg troede jeg ville være. Milkshaken derimod, den imponerede mig. Hold nu op, hvor smagte den godt. Imens vi nød vores frokost, var der en masse mennesker samlet i Covent Garden. Denne gang fandt vi dog ud af, hvad der tiltrak så mange mennesker – nemlig Tom Jones. Så man kan ikke sige, at vi ikke fik oplevet noget.

10154305_10152272420851558_2037805720_n

Aftenen sluttede vi af med aftensmad på den lokale pub med tilhørende cider, hvorefter vi nød kagen fra Harrods hjemme i lejligheden med en film.

Onsdag morgen var vi en kort tur i Primark (et godt tidspunkt at komme på). Derefter spiste vi morgenmad på Pret, som bestod af yoghurt, toast og appelsinjuice. Så var tiden kommet, hvor min søde veninde skulle hjem igen. Øv. Men heldigvis er der nu kun 12 dage til jeg ser hende igen, denne gang i Danmark.

Besøg af en nybagt far

10003940_10152272536186558_118504621_n

I fredags fik vi besøg af en af Thomas’ venner, som er så heldig lige at være blevet far igen. I den anledning havde jeg købt en fin strikket kjole med tilhørende strømpebukser, samt hæklet en rangle. Jeg håber det faldt i god jord.

Vi startede fredag aften med en omgang hjemmelavet pizza med øl. Efter at have hygget, spist og drukket lidt øl tog vi på pub. Vi nåede dog ikke at være på pub særlig længe før de lukkede (alt lukker jo tidligt herovre). Men i grunden var det nok meget godt, da vi så kom forholdvis tidligt i seng, så vi var klar til lørdagen.

Lørdag morgen spiste vi morgenmad på en lille café i Soho. Efter at have spist tog vi på The National Gallery, hvor vi f.eks. så noget Van Gogh og Monet. Meget spændende, men det bliver hurtigt for meget med alle de mennesker.

734359_10152272429521558_859224871_n

Så vi besluttede os for at få noget at drikke, inden vi ville gå over Themsen. Grunden til vi gik over på den anden side af Themsen (ikke fordi der er noget underligt i det), var fordi vi skulle på båd-sightseeing. Vi tog båden fra London Eye til Greenwich, hvor vi stod af for at se datolinjen.

I Greenwich fik vi gået op af et lille stejlt bjerg, hvor vi så datolinjen. Herefter gik vi ned igen, hvor vi fandt et lille market i selve Greenwich. Her sad vi lidt og nød det hele med noget koldt at drikke. Lidt efter var klokken snart blevet mange, og det var blevet tid til at finde noget frokost/aftensmad. Vi endte på en tapasrestaurant, hvor vi rigtig fik snakket og snack’et.

Aftenen endte med at min kæreste og hans ven tog ud og drak øl, og efterfølgende i lejligheden. Senere fandt jeg dem siddende sovende på hver sin stol, og jeg grinte lidt. Sødt. Jeg gik i seng omkring midnat, da jeg skulle være klar til at hente min søde veninde morgen efter. Nu var det endelig min tur til at få besøg, hvilket næste indlæg vil omhandle.