Besøg af min kærestes familie

Fredag morgen fik vi besøg af min kærestes bror og søster, som skulle tilbringe en  forlænget weekend hos os. De er begge to mennesker, som kan lide at opleve en masse, hvorfor der var sat et stramt program for weekenden.

Fredag startede vi ud med en lang gåtur gennem London, hvor vi så Tafalgar Square, National Gallery, Big Ben, London Eye, Westminster Abbey, Harrods, Hyde Park og til sidst spiste vi kage og drak i Soho. Virkelig tiltrængt. Det var rigtig hyggeligt, men det kunne bestemt mærkes i benene bagefter. Efter kagen mødtes vi med min kærestes, som  havde taget fri fra arbejde, og tog på den lokale pub. Herefter forsatte vi aftenen i Soho på Jamie Olivers italienske restaurant, hvor vi spiste noget lækkert mad.

10178200_10152297975091558_333590806_n 10259481_10152297975071558_1921852680_n 10259518_10152297975081558_1449180805_n

(Jeg undskylder de dårlige og mørke mobilbilleder)

Lørdag morgen stod vi tidligt op, grundet at jeg skulle møde i kirken kl.12-17.30. Vi gik gennem Regents Park til Camden, hvor vi spiste morgenmad på en lille café. Efter at have indtaget morgenmaden gik vi rundt på Camden Market, hvor vi så på nogle af alle de fine ting (eller ragelse vil nogle mene). Hurtigt nærmede klokken sig tolv, og det var på tide at gå tilbage mod kirken. Men inden vi gik hen til kirken skulle vi lige prøve Chin Chin, som er en isbar der laver nitrogen-is. Jeg har aldrig fået sådan en god is, som bestod af valrhona chokolade med hindbær og grillet hvis chokolade. Mums.

972562_10152297974711558_758628043_n 10153478_10152297974716558_312620961_n

Min kæreste fik denne lækre vaniljeis, som var omringet af cookies.

Så var tiden kommet til jeg skulle i kirken og knokle. De gik alle tre med mig derned, da min kærestes søskende også gerne ville se hvor jeg arbejde. Derefter forsatte de på en meget lang gåtur gennem London, samt en tur på museet og se dinosaurer.

Senere på aftenen mødtes jeg med dem, hvor vi spiste pizza på Franco Manca. Efter at have indtaget de gode pizza’er, var alle godt trætte. Så det var næsten direkte på hovedet hjem og i seng, så vi kunne være klar til endnu en aktiv dag om søndagen.

10156998_10152297974141558_1442424527_n 10178224_10152297974166558_1269972918_n

Så blev klokken lidt over otte søndag morgen. Allermest havde man lyst til at blive liggende, men vi havde aftalt at vi skulle være ved The Breakfast Club klokken ni. Afsted det kom vi, selvom det var en hård start på en søndag. Det blev dog hurtigt ændret, da vi efter en halv times ventetid fik bord på førnævnte morgenmadssted.

Efter en god gang solid engelsk morgenmad og dertilhørende kaffe og juice, var det blevet tid til at bevæge os videre mod det næste punkt på listen – nemlig Farmers Market. Her købte vi ind til aftensmad i form af lokale engelsk specialiteter. Efter vi havde gjort vores indkøb, samt kigget på de forskellige boder gik vi hjem med varerne.

Dog skulle vi hurtigt ud af døren igen, da vi skulle se musicalen The Commitments klokken halv tre. Her kom jeg på noget af en prøve, da vi skulle sidde helt øverst oppe på balkonen, og endda på forreste række. Jeg lider bestemt af højeskræk, hvorfor min krop valgte at lukke helt ned, da den så hvor langt ned der var. Jeg stod helt op ad væggen imens sveden og tårerne løb om kap med hinanden. Heldigvis var både min kæreste, en fremmede dame og personalet vældig søde til at hjælpe mig. Ærligt, så tror jeg aldrig jeg har oplevet min højdeskræk være så slem før. Med min kærestes hjælp overvandt jeg min højdeskræk og fik sat mig ned, men jeg havde ret svært ved at nyde stykket. En anden gang skal jeg sidde meget længere nede. Dog tror og håber jeg, at de andre nød stykket og musikken mere end jeg gjorde 🙂

Efter musicalen tog vi på pub, hvor vi hygge-snakkede rigtig længe. Så var tiden også kommet til, at vi skulle hjem og spise vores indkøbte mad fra markedet.

Mandag morgen tog min kærestes søskende på museum, min kæreste på arbejde og jeg valgte at blive derhjemme. Til trods for min tilværelse ikke var der den sidste dag (luften var simpelthen gået ud af ballonen), så tror jeg de havde en god dag med en meget lang gåtur igen igen.

Det er rart, men hårdt at have besøg. Det var så også vores fjerde besøg på et måned. På lørdag er det os der skal på besøg i Danmark, og jeg glæder mig som et lille barn!

Dag 2

IMG_6765

Vi startede dagen med at gå en tur gennem Regents Park, hvor min familie var meget begejstret for alle de nærgående egern. På vejen kom vi forbi Den Danske Kirke, hvor jeg arbejder. Her tog jeg et billede af pigerne, som ses på det ovenstående billede.

IMG_6772 IMG_6776 IMG_6777 IMG_6793 IMG_6805

Derefter forsatte gåturen til Camden Market, hvor vi kiggede lidt på de forskellige boder. Vi var der forholdsvis tidligt på dagen, så der var ikke særlig mange mennesker, hvilket var rart. Her fik min familie set et en anden del af London, som både er mere eksotisk, i form af maden, men også ret punk.

IMG_6815

 

Efter at have spist frokost med min kæreste, og været et par timer i Primark, hvor vi fik shoppet rigtig mange gode ting, endte vi med at få lavet negle. På billedet ses A og E’s negle, som henholdsvis har valgt at få pink og grøn shellac på neglene. De blev rigtig fine, og jeg tror også selv pigerne var godt tilfredse. Vi fik lavet dem det samme sted, som jeg gjorde sidst, og de var igen rigtig søde i negle-shoppen.

Efter denne dag med massere af forskellige oplevelser, var det tid til en omgang Fish & Chips på den lokale fiskerestaurant. Alle var godt tilfredse efter at have indtaget maden, og meget mætte.