På udflugt med kirken

10304777_10152431862591558_5104080716728579846_n 10366019_10152431862641558_145109745326362818_n 10394844_10152431862596558_4063446529237194725_n

I går var en anderledes dag i kirken. Faktisk var vi slet ikke i Den Danske Kirke, men på udflugt til Den Norske Sømandskirke i London. Jeg mødtes med resten af personalet fra kirken kl. 09.00, hvorefter vi tog undergrunden til Canada Water på den anden side af Themsen .

Vi gik i hast derhen, da klokken nærmede sig 10.00 og kirkeklokkerne var begyndt at ringe. I Den Norske Kirke hilste jeg på personalet fra henholdsvis den norske, svenske og finske kirke inden gudstjenesten begyndte.

Selve grunden til at jeg var i Den Norske Kirke, og dermed også deltog i en norsk gudstjeneste var, at de skandinaviske kirkers personale samles og spiser morgenmad engang hver tredje måned. Denne gang var det så blevet Norges tur. Så efter at have deltage i den (anderledes) norske gudstjeneste spiste vi brunch, som var lavet at assistenterne i kirken. Og det ville være synd at sige, at der var sparet på noget hos nordmændene. Måske er det pga. alle de oliepenge de har? I så fald var det en rigtig lækker brunch bestående af frugt, brød, røræg, omelet, laks, rejer, krebs og ikke mindst myseost. Det søde til kaffen bestod “selvfølelig” af vafler med syltetøj.

Imens vi spiste fik jeg muligheden for at hører nærmere om de andre skandinaviske kirker og personale. Jeg skulle endda også introducere mig for alle de andre, hvilket gjorde mig en smule nervøs, da det var som at være i skole igen. Det var en rigtig hyggelig formiddag, som bestemt er endnu en god oplevelse jeg tager med hjem herfra.

Mit billede af hvordan præster og personalet i en kirke er, har bestemt ændret sig i forbindelse med mit ophold i London. Kun til det gode.

Mit liv i Den Danske Kirke

10270222_10152341575336558_274506155_n

 

De uundværlige. Ja, den beskrivelse er jeg blevet en del af i det nye kirkeblad fra Den Danske Kirke i London. Det er uden tvivl et dejligt skulderklap, at være med i bladet og en del af den daglige drift i kirken. Desuden skal det ikke være nogen hemmelighed, at jeg havde mine betænkligheder ved at rejse til London, uden at have noget at lave. Og som jeg havde regnet med; blev det også svært at finde et job herover. Heldigvis for mig, så kunne kirken bruge mine kompetencer og egenskaber.

Derfor er jeg nu en del af den daglige drift i Den Danske Kirke i London. Til trods for at arbejdet er frivillig, og at jeg sikkert kunne have fundet mig et betalt job herover (f.eks. på en pub), så er jeg glad for at få lov til at bruge mine kreative evner, organisationstalent og ikke mindst mad-kundskaber i kirken. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at jeg lærer en masse ting i kirken samtidig med jeg er sammen med nogle spændende og anderledes mennesker.

Den dag jeg sendte mailen om at blive frivillig i kirken havde jeg aldrig drømt om, at kirken fungerede på den måde som den gør. Jeg blev meget overrasket over alle de arrangementer der blev afholdt i kirken, samt alle de søde mennesker der besøgte kirken lige fra børn til ældre mennesker. Mine favorit dage i kirken er, når bridge-damerne eller hyggeklubben er der. Begge dele består af ældre damer, som kommer og spise frokost, hvorefter de henholdsvis spiller bridge eller strikker, hækler og syer. De er altid meget venlig, og meget interesseret i hvem man er og hvad man laver i London.

I kirken bliver jeg som oftest sendt i køkkenet, hvilket passer mig ganske godt. Som oftest bager jeg rugbrød, boller, kage eller småkager, samt laver frikadeller og leverpostej. Man kan godt blive lidt skør i hovedet efter en dag, hvor man har stegt 200-400 frikadeller. Resten af dagen synes man bare alt lugter af frikadeller, selv når man har været i bad. På den måde får jeg nok også stillet mit behov i forhold til dansk mad.

Dog er det ikke kun mad jeg bliver sat til at lave. Der skal også fyldes op med danske vare i butikken, ryddes op, gøres rent, sættes op til de forskellige arrangementer og vaskes op. Tit og ofte er der også nogle helt andre gøre mål. Fra denne uge af begynder det store arbejde med at sætte op til bazaren, som bliver afholdt d.17 maj i kirken. Bazaren er blevet hold de sidste 50 år i kirken, og er så vidt jeg kan forstå noget man ser meget frem til. Årets højdepunkt i kirken. Her kan man købe en masse ting, som er blevet doneret til kirken, og derigennem kan kirken tjene penge. Udover bøger tøj, film og andre spændende ting, kan man også købe dansk mad. Jeg ser derfor frem til at opleve bazaren.

På nedestående billeder ses der nogle af de sidste ting, som jeg har lavet i køkkenet i kirken. Før påsken lavede jeg romkugler ud af kagerester, hvilket faldt i god jord. I sidste uge bagte jeg rugbrød og kage til lørdagsskolen.

Jeg håber dette kan give jer derhjemme et overblik over hvad jeg bruger min tid på, når jeg ikke oplever London på egen hånd eller sammen med min kæreste.

10327108_10152341579281558_1227627718_n 10318589_10152341579266558_359537922_n 10259539_10152297971591558_1815284505_n

 

 

 

 

 

 

 

 

Fastelavn

1661430_694415680611257_2100694051_n

 

I går blev der holdt fastelavn i Den Danske Kirke i London. Min kæreste var så flink, at han gerne ville tage med op og give en hjælpende hånd i kirken. Det tror jeg alle var rigtig glade for. Han fik til gengæld også lov til at møde alle de mennesker jeg ser hver dag og se kirken, samt at klæde sig ud som en giraf 🙂

Jeg var i dagens anledning trukket i mit Moss Copenhagen outfit, som består af stribet bukser og bluse. Det var en let måde at klæder sig ud som en straffefange på. Udover tøjet havde jeg sat et nummer på.

Så der var en straffefange og giraf klar til nogle timer i “udklædningen og slikkens tegn”. Min kæreste stod ved den ene af fastelavnstønderne, hvor han guidede de små børn og sørgede for de opførte sig ordenligt 😉 Jeg brugte i stedet for hele dagen på at male børn i ansigtet. De blev rigtig fine, hvis jeg selv skal sige det. Det er sjovt at se deres ansigtsudtryk, når de ser sig selv i spejlet efter at blive malet. De ser så stolte og glade ud.

Efter at børnene havde slået “katten af tønden”, spist fastelavnsboller, lavet fastelavnsris og en masse andet, var dagen slut for alle børnene og deres forældre. Derefter skulle der ryddes op, hvilket gik forholdsvis let, da der var mange hjælpende hænder.

Efter oprydningen gik tre af de ansatte, min kæreste og jeg ud og spiste. Vi tog en lille italiensk restaurant i Camden, hvor personalet var rigtig søde og maden var fin. De fleste af os fik en omgang pasta til hovedret, og defor følte vi også, at der var plads til en portion dessert. Og her kommer dagens oplevelse. Det skal lige siges, at alle tjenerne på restauranten var ældre italienske mænd. Nå, men ind kommer den ene af tjenerne med en (meget gammel) rullevogn, hvor alle deres desserter står på. Så er det bare med at vælge hvad man gerne vil have. Undskyld, men det er satme smart, at man se præcist hvad man får inden man bestiller det. Samtidig var det også ret morsomt, da vognen næsten var ved at falde fra hinanden. Fra dessertvognen blev der både bestilt nogle særdeles gode tiramisu, creme caramel og profitteroles med chokoladecreme.

Bagefter var vi ret mætte, men vi fandt en hyggelig pub, hvor vi kunne side udenfor. Her blev der drukket et par øl og ciders, samt snakket en hel del. Det var en rigtig hyggelig aften. Dem glæder jeg mig til at have flere af, i selskab med de søde unge mennesker fra kirken og ikke mindst min kæreste.