Brighton

IMG_6806 IMG_6812 IMG_6815 IMG_6819 IMG_6830 IMG_6832 IMG_6839 IMG_6845Ovenstående billeder er fra vores tur til Brighton i sidste weekend, hvor vi nød vejret, dejlig mad og en stor is. Desuden oplevede vi et nøgen-cykelløb, som også kan ses på billederne, hvilket var en sjov og underholdende oplevelse.

Det var rart at se noget andet end London, selvom Brighton var forholdsvis turistet, især på sådan en varm søndag. Til trods for det varme vejr kom vi dog ikke i vandet. I stedet hyggede vi os i skyggen med en dejlig omgang “sunday roast”, og senere en god is inden turen gik hjem igen. Det var en rigtig hyggelig dag i sydengland.

Projekt Rottefar

10345774_10152415108631558_2011362151195445361_n

Min kæreste har længe gerne ville have hæklet en rotte, som har en speciel betydning for ham. Faktisk er det en rotte, som min kæreste samt hans venner har lavet et par animationsfilm om for nogle år siden. De små film hedder “Rottefar og Øgleper”, og blev lavet til rusvejledere på Roskilde Universitet under planlægningsperioden (perioden hvor man planlægger rustur osv.). Min kærestes og hans venner har uden tvivl haft meget sjov, og brug tid på disse film, hvorfor disse to figurer har en speciel plads i deres hjerter.

Derfor havde min kæreste som sagt ønsket sig, at få hæklet Rottefar (altså rotten). I første omgang havde han spurgt sin mor, og hun havde sagt “ja” til at prøve at hækle den, hvis han bare kom med nogle billeder af den. Det gjorde han så. Billederne kom han med omkring juletid.

For en uges tid siden, da vi var på besøg hjemme i Danmark, var der stadigvæk ingen Rottefar. Hun havde købt garnet og gjort sig tanker omkring det, men var endnu ikke kommet igang. Efter mange hentydning og direkte spørgsmål omkring ‘om det ikke var noget for mig’, at hækle Rottefar, sagde jeg endelig ja. Dog ville jeg ikke stå til ansvar for hvordan den ville ende med at se ud, men man skulle da være et skarn, hvis man ikke gav det et forsøg.

Så onsdag i sidste uge begyndte jeg så. Det gik utrolig hurtigt med at få hækle selve kroppen og hovedet, men benene og fødder havde jeg lidt besvær med. Det lykkedes dog efter lidt råd fra min kærestes – han er så klog 😉 Jakken og alle de små detaljer gik over alt forventning. Det var både sjovt og hyggeligt at lave dem, selvom det tog tid. Resultatet er jeg selv utrolig glad og stolt over, især nu den er hæklet uden opskrift. Stolt det var min kæreste uden tvivl også.

Nu er jeg begyndt på Øgleper, da Rottefar ikke han være alene. En ting fører hurtigt til en anden. Men hvem elsker ikke at glæde andre? Det gør jeg i hvert fald, især min kæreste 😉

Desuden kan alle filmene om “Rottefar og Øgleper” ses her.

Have you seen Tjomas?

For snart små tre uger siden blev Tjomas “fundet”. Han blev fundet her i London sammen med mig af sine tre venner. Lad os starte helt fra begyndelsen…

Min kæreste havde lavet en aftale med tre af hans venner om, at de skulle komme en weekend i maj og besøg ham. I grunden ved jeg ikke hvor meget det handlede om at komme til London, men nok mere det, at de havde en mulighed for at drikke sig fulde. Det tror jeg i den grad var tiltrængt. Ikke kun fordi to af dem er nybagte fædre, men min kæreste havde uden tvivl også brug for noget tid med drengene, når man har boet et halvt år i London med sin kæreste. Herreturen stod højt på listen, og afsted det kom de så.

På deres tur herhen havde min kærestes tre “voksne” venner valgt at iklæde sig t-shirts med teksten “Have you seen Tjomas?”, samt et billede af hans ansigt placeret på maven. Det er i sig selv utrolig morsomt. Men endnu sjovere er det, at de bildte stewardesserne ind, at deres ven havde været væk i et halvt år, og at de ikke kunne finde ham, men nu havde de hørt han var i London. Så vidt det vides havde stewardesserne ædt den råt, og håbede at de fandt ham.

Heldigvis skulle der ikke gå længe før de fandt ham, endda i London. Det var et glædeligt gensyn, som fyldte lejligheden på Conway Street. Endnu mere glæde var der, da drengene viste min kæreste deres fine t-shirts, hvorefter de gav ham en i gave med teksten “Hallo, I’m Tjomas!”. Der var ikke et øje tørt, og der blev taget billeder an mass til Facebook.

960286_10152095058556850_1943825768696050697_n

Efter at de var faldet lidt til ro igen over t-shirt suprisen, blev der drukket øl og spist brownie med karamel. Så var der også nogle trætte drenge, og ikke mindst en pige, som skulle i seng.

Dagen efter var det fredag, og derfor skulle både min kæreste og jeg på arbejde, hvorfor de måtte klare en tur rundt i London selv. Faktisk brugte jeg ikke særlig meget tid med dem denne weekend, da jeg brugte stort set alt min tid i kirken grundet sommerbazaren. I realiteten var det nok også bedst, at de fik lov til at nyde hinandens selskab og en masse øl, og skabe sig lidt åndssvage. Og åndssvage fik de lov til at skabe sig efter jeg havde spist mad på den lokale italienske restaurant med dem fredag aften. Jeg tror det er bedst ikke at komme ind på de beretninger jeg fik omkring deres videre færden fredag aften og nat, efter at jeg havde lagt mig til at sove.

Lørdag skulle jeg tidligt op for at bage brød og weinerbrød til bazaren i kirken. Dog havde jeg aftalt med drengene, at de ville komme forbi og spise smørrebrød i kirken. Klokken nærmede sig fjorten, da de dukkede op ved kirken med deres førnævnte t-shirts. Hvis der er nogle der forstår at skabe opmærksomhed, så er jeg ikke i tvivl om at det er dem. Gudskelov gør de det for det meste på en meget charmerende måde. Gæsterne til bazaren bemærkede bestemt også bordet mere de fire “unge” mænd, der spiste smørrebrød og drak et utal af øl. Vigtigst af alt de hyggede sig, og det varmede mit hjerte at se glæden i min kærestes øjne.

Tak drenge.

10363524_10152095058806850_6195910291957271012_n

Lørdag forsatte. Jeg forsatte med at arbejde i kirken, og de tog på pub, hvor jeg senere støtte til lettere udmattet. Vi hyggede alle sammen lidt tid, men hurtig var de fleste ret trætte, og vi tog en taxa hjem. Få timer senere var min kærestes venner på vej hjem til Danmark og deres kærester/familier, og jeg var endnu engang på vej op i kirken. Denne gang for at rydde op og pille ned efter bazaren.

Historien om bazaren får i en anden gang 🙂

Besøg af min kærestes familie

Fredag morgen fik vi besøg af min kærestes bror og søster, som skulle tilbringe en  forlænget weekend hos os. De er begge to mennesker, som kan lide at opleve en masse, hvorfor der var sat et stramt program for weekenden.

Fredag startede vi ud med en lang gåtur gennem London, hvor vi så Tafalgar Square, National Gallery, Big Ben, London Eye, Westminster Abbey, Harrods, Hyde Park og til sidst spiste vi kage og drak i Soho. Virkelig tiltrængt. Det var rigtig hyggeligt, men det kunne bestemt mærkes i benene bagefter. Efter kagen mødtes vi med min kærestes, som  havde taget fri fra arbejde, og tog på den lokale pub. Herefter forsatte vi aftenen i Soho på Jamie Olivers italienske restaurant, hvor vi spiste noget lækkert mad.

10178200_10152297975091558_333590806_n 10259481_10152297975071558_1921852680_n 10259518_10152297975081558_1449180805_n

(Jeg undskylder de dårlige og mørke mobilbilleder)

Lørdag morgen stod vi tidligt op, grundet at jeg skulle møde i kirken kl.12-17.30. Vi gik gennem Regents Park til Camden, hvor vi spiste morgenmad på en lille café. Efter at have indtaget morgenmaden gik vi rundt på Camden Market, hvor vi så på nogle af alle de fine ting (eller ragelse vil nogle mene). Hurtigt nærmede klokken sig tolv, og det var på tide at gå tilbage mod kirken. Men inden vi gik hen til kirken skulle vi lige prøve Chin Chin, som er en isbar der laver nitrogen-is. Jeg har aldrig fået sådan en god is, som bestod af valrhona chokolade med hindbær og grillet hvis chokolade. Mums.

972562_10152297974711558_758628043_n 10153478_10152297974716558_312620961_n

Min kæreste fik denne lækre vaniljeis, som var omringet af cookies.

Så var tiden kommet til jeg skulle i kirken og knokle. De gik alle tre med mig derned, da min kærestes søskende også gerne ville se hvor jeg arbejde. Derefter forsatte de på en meget lang gåtur gennem London, samt en tur på museet og se dinosaurer.

Senere på aftenen mødtes jeg med dem, hvor vi spiste pizza på Franco Manca. Efter at have indtaget de gode pizza’er, var alle godt trætte. Så det var næsten direkte på hovedet hjem og i seng, så vi kunne være klar til endnu en aktiv dag om søndagen.

10156998_10152297974141558_1442424527_n 10178224_10152297974166558_1269972918_n

Så blev klokken lidt over otte søndag morgen. Allermest havde man lyst til at blive liggende, men vi havde aftalt at vi skulle være ved The Breakfast Club klokken ni. Afsted det kom vi, selvom det var en hård start på en søndag. Det blev dog hurtigt ændret, da vi efter en halv times ventetid fik bord på førnævnte morgenmadssted.

Efter en god gang solid engelsk morgenmad og dertilhørende kaffe og juice, var det blevet tid til at bevæge os videre mod det næste punkt på listen – nemlig Farmers Market. Her købte vi ind til aftensmad i form af lokale engelsk specialiteter. Efter vi havde gjort vores indkøb, samt kigget på de forskellige boder gik vi hjem med varerne.

Dog skulle vi hurtigt ud af døren igen, da vi skulle se musicalen The Commitments klokken halv tre. Her kom jeg på noget af en prøve, da vi skulle sidde helt øverst oppe på balkonen, og endda på forreste række. Jeg lider bestemt af højeskræk, hvorfor min krop valgte at lukke helt ned, da den så hvor langt ned der var. Jeg stod helt op ad væggen imens sveden og tårerne løb om kap med hinanden. Heldigvis var både min kæreste, en fremmede dame og personalet vældig søde til at hjælpe mig. Ærligt, så tror jeg aldrig jeg har oplevet min højdeskræk være så slem før. Med min kærestes hjælp overvandt jeg min højdeskræk og fik sat mig ned, men jeg havde ret svært ved at nyde stykket. En anden gang skal jeg sidde meget længere nede. Dog tror og håber jeg, at de andre nød stykket og musikken mere end jeg gjorde 🙂

Efter musicalen tog vi på pub, hvor vi hygge-snakkede rigtig længe. Så var tiden også kommet til, at vi skulle hjem og spise vores indkøbte mad fra markedet.

Mandag morgen tog min kærestes søskende på museum, min kæreste på arbejde og jeg valgte at blive derhjemme. Til trods for min tilværelse ikke var der den sidste dag (luften var simpelthen gået ud af ballonen), så tror jeg de havde en god dag med en meget lang gåtur igen igen.

Det er rart, men hårdt at have besøg. Det var så også vores fjerde besøg på et måned. På lørdag er det os der skal på besøg i Danmark, og jeg glæder mig som et lille barn!

En tur hos frisøren

10149381_10152286278456558_16201280_n

I lørdags var min kæreste og jeg en tur hos frisøren. Vi valgte en frisør som ligge lige ved siden af vores lejlighed, og som var forholdsvis billig. Jeg er dog altid lidt betænkelig ved at gå til frisøren, og især et nyt sted, da det sjældent lever op til mine forventninger. Så det var med spænding og et bankende hjerte, at jeg satte mig i stolen hos den ukrainske frisør.

Man kan vidst sige at denne frisørsalon var multikulturel, da min kæreste blev klippet af en fyr fra Kosovo, jeg af en fra Ukraine og desuden var en tredje frisør spansk. Det skal der ikke lyde et ondt ord om. Jeg fik nogle gode fortælling om min ukrainske frisørs mor, hendes dårlige engelsk og hun lige havde lært udtrykket “a blond moment”, hvilket vil sige man gør noget blondinedumt.

10173399_10152286278441558_682814078_n

Når det kom til klipningen gjorde ingen af frisørerne noget “dumt”, tværtimod klippede de rigtig godt og var meget omhyggelige. Jeg blev helt varm om hjertet, da jeg så min søde kæreste med hans nye frisure – det var så flot! Apropos mit eget hår havde jeg lidt blandet følelser, selvom hun havde gjort et godt stykke arbejde og min kæreste var yderst henrykt over min nye frisure, var jeg lidt skeptisk. Det handler vel bare om, at man lige skal vende sig til sin nye frisure?

Men pandehår “here we go again”.

Efter en tur i frisørstolen var det tiltrængt med lidt mad og drikke. Vi satte os på en brasiliansk restaurant, hvor jeg fik en ostebolle, som jeg husker dem fra min udveksling i Rio. Mums. Desuden fik vi to stykker kage som vi delte, hvilket var udemærket.

Older posts