På udflugt med kirken

10304777_10152431862591558_5104080716728579846_n 10366019_10152431862641558_145109745326362818_n 10394844_10152431862596558_4063446529237194725_n

I går var en anderledes dag i kirken. Faktisk var vi slet ikke i Den Danske Kirke, men på udflugt til Den Norske Sømandskirke i London. Jeg mødtes med resten af personalet fra kirken kl. 09.00, hvorefter vi tog undergrunden til Canada Water på den anden side af Themsen .

Vi gik i hast derhen, da klokken nærmede sig 10.00 og kirkeklokkerne var begyndt at ringe. I Den Norske Kirke hilste jeg på personalet fra henholdsvis den norske, svenske og finske kirke inden gudstjenesten begyndte.

Selve grunden til at jeg var i Den Norske Kirke, og dermed også deltog i en norsk gudstjeneste var, at de skandinaviske kirkers personale samles og spiser morgenmad engang hver tredje måned. Denne gang var det så blevet Norges tur. Så efter at have deltage i den (anderledes) norske gudstjeneste spiste vi brunch, som var lavet at assistenterne i kirken. Og det ville være synd at sige, at der var sparet på noget hos nordmændene. Måske er det pga. alle de oliepenge de har? I så fald var det en rigtig lækker brunch bestående af frugt, brød, røræg, omelet, laks, rejer, krebs og ikke mindst myseost. Det søde til kaffen bestod “selvfølelig” af vafler med syltetøj.

Imens vi spiste fik jeg muligheden for at hører nærmere om de andre skandinaviske kirker og personale. Jeg skulle endda også introducere mig for alle de andre, hvilket gjorde mig en smule nervøs, da det var som at være i skole igen. Det var en rigtig hyggelig formiddag, som bestemt er endnu en god oplevelse jeg tager med hjem herfra.

Mit billede af hvordan præster og personalet i en kirke er, har bestemt ændret sig i forbindelse med mit ophold i London. Kun til det gode.

Instagram #5

Skærmbillede 2014-05-29 kl. 14.28.45 Skærmbillede 2014-05-29 kl. 14.29.07 Skærmbillede 2014-05-29 kl. 14.29.53

 

De sidste par uger tid har været meget travle, da vi to gange har været på besøg i Danmark, samt haft en masse arbejde og gæster. Ovenstående billeder er fra min instagram profil, hvor der både ses lidt af dagligdagen i London og vores seneste besøg i Danmark. Jeg kan findes på instagram under brugeren nicolineehlerts.

God kristi himmelfart til jer hjemme i Danmark!

Bror, min bror

10327156_10152360520226558_421439186_n

Så skete det næsten utænkelige i min verden. Det er måske lidt strengt, men hvem havde troet jeg fik besøg af min kære bror? Ikke jeg i hvert fald. Nå, men i sidste weekend havde jeg altså besøg af min bror, samt en af hans søde venner.

De ankom sent fredag aften, hvor jeg skulle samle dem op på Victoria Station. Efter en del opkald frem og tilbage lykkedes det mig at finde dem. Grundet at de kom så sent havde jeg bagt gulerodskage og boller, så de kunne få stillet sulten efter rejsen. Der var dog ikke så meget af fredagen tilbage, da vi sad i lejligheden og indtog boller og kage, men vi fik hyggesnakket lidt og budt dem velkommen. Desuden skulle de tidligt op lørdag morgen, hvorfor det ikke blev til pub besøg denne aften.

Lørdag morgen skulle de som sagt tidligt op. Grunden til dette var, at de skulle hele vejen til Manchester, som ligger nord for London, for at se fodboldkampen mellem Manchester United og Sunderland. Jeg havde aftenen inden hjulpet dem med at bestille togbilletter til det simple pris af 1500 kr. for to voksne tur/retur til Manchester. Fodboldbilletter var købt på forhånd hjemme i Danmark.

Med udgangspunkt i, at der var styr på det hele, fulgte min kæreste og jeg min bror og hans ven til stationen, hvorfra de skulle tage toget til Manchester. På vejen skulle vi finde noget morgenmad, og til min store ærgelse spiste vi morgenmad på Burger King. Det skal vel ske en gang i livet 😉 Afsted kom de, selvom jeg havde mine bekymringer omkring rejsen, fodboldkampen og hvad der nu ellers kunne ske, når man sender to unger fyre på tur. Man er vel ikke storesøster for ingenting!

Imens drengene var i Manchester, hyggede jeg mig med min kæreste. Vi valgte at bruge tiden på en nærliggende café, hvor vi fik english afternoon tea med champagne. Udover det var virkelig hyggeligt, og både sandwich, scones og kager både smagte og så godt ud, så følte vi os en smule fine i form af, at vi havde en flaske champagne stående ved siden af bordet. Både kager, scones og sandwich fik vi spist, og dertil røg hele flasken med champagne ned. Efter at have siddet på cafeen et par timer og indtaget disse lækre ting, var vi også blevet en smule halvfulde. Så efter at have forladt cafeen tog vi en øl/cider på den lokale pub.

10327240_10152360519561558_1316484255_n 10345017_10152360519576558_1009885908_n

Nu var klokken ved at nærme sig halv ti om aftenen, hvor drengene skulle være tilbage efter fodboldkampen i Manchester, som forresten ente med at Sunderland vandt 1-0. Min bror havde været så venlig at give besked om, at de var kommet frem i god behold og at det var fedt. Jeg prøvede at få kontakt til dem på hjemturen, da jeg ville høre om de havde nået det tog, som de skulle med. Men der var ingen konkakt. Så begyndte søster her at gå lidt i panik. Jeg stod klar kl.21.20 på stationen, så jeg var der i god tid til når de ankom. Der kom intet tog. Ikke med min bror i hvert fald. Selvom der stod at toget ankom til tiden. Dog viste det sig at toget faktisk var forsinket, og ca. 40 min. senere ankom det endelig. Og hvem stiger så ud af toget? Udover en masse Manchester United fans, så gjorde de to gladeste danske drenge, som havde fået sig en fantastisk oplevelse.

Så jeg må jo hellere indrømme, at jeg ikke havde noget at være bekymret over. De havde mødt tre engelske mænd i toget, som de havde fulgtes med hele vejen frem og tilbage, og som havde hjulpet dem med hvad der var nemmest hele vejen igennem. Glade var de og havde en masse oplevelser at fortælle om. Så jeg var også en glad søster, som lyttede til deres oplevelser imens vi sluttede dagen af med at hente pizzaer.

Søndag morgen spiste vi engelsk morgenmad på en nærliggende pub. Herefter var vi en hurtig tur i Primark, hvor drengene købte et par trøjer. Derefter stod dagen på gåtur gennem London og dens seværdigheder.

Efter at have set en masse af London og benene var ved at blive trætte, sad vi og nød vejret i Hyde Park. Herefter besluttede vi os for at gå tilbage til lejligheden, hvor vi lige kunne slappe af inden vi skulle have aftensmad og øl. Efter aftensmaden valgte drengene af tage ud på egen hånd og drikke øl.

972915_10152360519571558_1868323770_n

 

10335963_10152360520221558_1487732922_n

Mandag havde min kæreste fri, da man i UK har helligdag ved navn Early May Holiday. Denne dag tog vi bussen til Science Museum, som lige var noget for mine tre mandlige ledsagerer. Her brugte vi et par timer på at kigge på både gamle og nye opfindelser. Til sidst blev jeg lidt træt og satte mig på en bænk til de var færdige. Efter alt det videnskab var det tiltrængt med frokost, som vi købte hos Pret og tog med os. Vi havde den tanke, at vi lige kunne sætte os i en nærliggende park. Det viste sig at parken var privat, og efter vi var gået ind i den blev porten låst og vi kunne ikke komme ud igen. Derfor var der ingen anden vej end at klatre over hegnet, hvilket jeg ikke brød mig om. Jeg klarede turen over hegnet, men det var ikke uden at beklage mig og vrisse lidt af de andre.

Herefter var det vidst på tide at tage bussen hjem. Senere gik vi igen på pub, hvor vi spiste aftensmad og drengene kunne følge med i fodboldkampene der blev vist. Mandag aften sluttede vi af med at se en film hjemme i lejligheden. En action film. Jeg kunne godt mærke mit køn var undertrykt endnu engang. Nå, men hyggeligt var det nu.

Så kom dagen hvor jeg skulle tage afsked med min kære broder. Tirsdag eftermiddag skulle de flyve tilbage til Danmark, så vi havde lige nogle timer inden de skulle afsted og jeg skulle i kirken. Det endte med, at de gik med op i kirken og så hvor jeg tilbragte en stor del af min tid herovre. De fik set selve kirken og hilst pænt på det meste af personalet inklusiv præsten. Efter dette tog de afsted mod lufthavnen, og dette besøg var ovre. Et besøg som jeg ikke havde regnet med at få, og slet ikke at det skulle være så hyggeligt og stort set uden diskussioner, som der jo kan være mellem to søskende der elsker hinanden.

Mit liv i Den Danske Kirke

10270222_10152341575336558_274506155_n

 

De uundværlige. Ja, den beskrivelse er jeg blevet en del af i det nye kirkeblad fra Den Danske Kirke i London. Det er uden tvivl et dejligt skulderklap, at være med i bladet og en del af den daglige drift i kirken. Desuden skal det ikke være nogen hemmelighed, at jeg havde mine betænkligheder ved at rejse til London, uden at have noget at lave. Og som jeg havde regnet med; blev det også svært at finde et job herover. Heldigvis for mig, så kunne kirken bruge mine kompetencer og egenskaber.

Derfor er jeg nu en del af den daglige drift i Den Danske Kirke i London. Til trods for at arbejdet er frivillig, og at jeg sikkert kunne have fundet mig et betalt job herover (f.eks. på en pub), så er jeg glad for at få lov til at bruge mine kreative evner, organisationstalent og ikke mindst mad-kundskaber i kirken. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at jeg lærer en masse ting i kirken samtidig med jeg er sammen med nogle spændende og anderledes mennesker.

Den dag jeg sendte mailen om at blive frivillig i kirken havde jeg aldrig drømt om, at kirken fungerede på den måde som den gør. Jeg blev meget overrasket over alle de arrangementer der blev afholdt i kirken, samt alle de søde mennesker der besøgte kirken lige fra børn til ældre mennesker. Mine favorit dage i kirken er, når bridge-damerne eller hyggeklubben er der. Begge dele består af ældre damer, som kommer og spise frokost, hvorefter de henholdsvis spiller bridge eller strikker, hækler og syer. De er altid meget venlig, og meget interesseret i hvem man er og hvad man laver i London.

I kirken bliver jeg som oftest sendt i køkkenet, hvilket passer mig ganske godt. Som oftest bager jeg rugbrød, boller, kage eller småkager, samt laver frikadeller og leverpostej. Man kan godt blive lidt skør i hovedet efter en dag, hvor man har stegt 200-400 frikadeller. Resten af dagen synes man bare alt lugter af frikadeller, selv når man har været i bad. På den måde får jeg nok også stillet mit behov i forhold til dansk mad.

Dog er det ikke kun mad jeg bliver sat til at lave. Der skal også fyldes op med danske vare i butikken, ryddes op, gøres rent, sættes op til de forskellige arrangementer og vaskes op. Tit og ofte er der også nogle helt andre gøre mål. Fra denne uge af begynder det store arbejde med at sætte op til bazaren, som bliver afholdt d.17 maj i kirken. Bazaren er blevet hold de sidste 50 år i kirken, og er så vidt jeg kan forstå noget man ser meget frem til. Årets højdepunkt i kirken. Her kan man købe en masse ting, som er blevet doneret til kirken, og derigennem kan kirken tjene penge. Udover bøger tøj, film og andre spændende ting, kan man også købe dansk mad. Jeg ser derfor frem til at opleve bazaren.

På nedestående billeder ses der nogle af de sidste ting, som jeg har lavet i køkkenet i kirken. Før påsken lavede jeg romkugler ud af kagerester, hvilket faldt i god jord. I sidste uge bagte jeg rugbrød og kage til lørdagsskolen.

Jeg håber dette kan give jer derhjemme et overblik over hvad jeg bruger min tid på, når jeg ikke oplever London på egen hånd eller sammen med min kæreste.

10327108_10152341579281558_1227627718_n 10318589_10152341579266558_359537922_n 10259539_10152297971591558_1815284505_n

 

 

 

 

 

 

 

 

Besøg af min kærestes familie

Fredag morgen fik vi besøg af min kærestes bror og søster, som skulle tilbringe en  forlænget weekend hos os. De er begge to mennesker, som kan lide at opleve en masse, hvorfor der var sat et stramt program for weekenden.

Fredag startede vi ud med en lang gåtur gennem London, hvor vi så Tafalgar Square, National Gallery, Big Ben, London Eye, Westminster Abbey, Harrods, Hyde Park og til sidst spiste vi kage og drak i Soho. Virkelig tiltrængt. Det var rigtig hyggeligt, men det kunne bestemt mærkes i benene bagefter. Efter kagen mødtes vi med min kærestes, som  havde taget fri fra arbejde, og tog på den lokale pub. Herefter forsatte vi aftenen i Soho på Jamie Olivers italienske restaurant, hvor vi spiste noget lækkert mad.

10178200_10152297975091558_333590806_n 10259481_10152297975071558_1921852680_n 10259518_10152297975081558_1449180805_n

(Jeg undskylder de dårlige og mørke mobilbilleder)

Lørdag morgen stod vi tidligt op, grundet at jeg skulle møde i kirken kl.12-17.30. Vi gik gennem Regents Park til Camden, hvor vi spiste morgenmad på en lille café. Efter at have indtaget morgenmaden gik vi rundt på Camden Market, hvor vi så på nogle af alle de fine ting (eller ragelse vil nogle mene). Hurtigt nærmede klokken sig tolv, og det var på tide at gå tilbage mod kirken. Men inden vi gik hen til kirken skulle vi lige prøve Chin Chin, som er en isbar der laver nitrogen-is. Jeg har aldrig fået sådan en god is, som bestod af valrhona chokolade med hindbær og grillet hvis chokolade. Mums.

972562_10152297974711558_758628043_n 10153478_10152297974716558_312620961_n

Min kæreste fik denne lækre vaniljeis, som var omringet af cookies.

Så var tiden kommet til jeg skulle i kirken og knokle. De gik alle tre med mig derned, da min kærestes søskende også gerne ville se hvor jeg arbejde. Derefter forsatte de på en meget lang gåtur gennem London, samt en tur på museet og se dinosaurer.

Senere på aftenen mødtes jeg med dem, hvor vi spiste pizza på Franco Manca. Efter at have indtaget de gode pizza’er, var alle godt trætte. Så det var næsten direkte på hovedet hjem og i seng, så vi kunne være klar til endnu en aktiv dag om søndagen.

10156998_10152297974141558_1442424527_n 10178224_10152297974166558_1269972918_n

Så blev klokken lidt over otte søndag morgen. Allermest havde man lyst til at blive liggende, men vi havde aftalt at vi skulle være ved The Breakfast Club klokken ni. Afsted det kom vi, selvom det var en hård start på en søndag. Det blev dog hurtigt ændret, da vi efter en halv times ventetid fik bord på førnævnte morgenmadssted.

Efter en god gang solid engelsk morgenmad og dertilhørende kaffe og juice, var det blevet tid til at bevæge os videre mod det næste punkt på listen – nemlig Farmers Market. Her købte vi ind til aftensmad i form af lokale engelsk specialiteter. Efter vi havde gjort vores indkøb, samt kigget på de forskellige boder gik vi hjem med varerne.

Dog skulle vi hurtigt ud af døren igen, da vi skulle se musicalen The Commitments klokken halv tre. Her kom jeg på noget af en prøve, da vi skulle sidde helt øverst oppe på balkonen, og endda på forreste række. Jeg lider bestemt af højeskræk, hvorfor min krop valgte at lukke helt ned, da den så hvor langt ned der var. Jeg stod helt op ad væggen imens sveden og tårerne løb om kap med hinanden. Heldigvis var både min kæreste, en fremmede dame og personalet vældig søde til at hjælpe mig. Ærligt, så tror jeg aldrig jeg har oplevet min højdeskræk være så slem før. Med min kærestes hjælp overvandt jeg min højdeskræk og fik sat mig ned, men jeg havde ret svært ved at nyde stykket. En anden gang skal jeg sidde meget længere nede. Dog tror og håber jeg, at de andre nød stykket og musikken mere end jeg gjorde 🙂

Efter musicalen tog vi på pub, hvor vi hygge-snakkede rigtig længe. Så var tiden også kommet til, at vi skulle hjem og spise vores indkøbte mad fra markedet.

Mandag morgen tog min kærestes søskende på museum, min kæreste på arbejde og jeg valgte at blive derhjemme. Til trods for min tilværelse ikke var der den sidste dag (luften var simpelthen gået ud af ballonen), så tror jeg de havde en god dag med en meget lang gåtur igen igen.

Det er rart, men hårdt at have besøg. Det var så også vores fjerde besøg på et måned. På lørdag er det os der skal på besøg i Danmark, og jeg glæder mig som et lille barn!