Instagram #5

Skærmbillede 2014-05-29 kl. 14.28.45 Skærmbillede 2014-05-29 kl. 14.29.07 Skærmbillede 2014-05-29 kl. 14.29.53

 

De sidste par uger tid har været meget travle, da vi to gange har været på besøg i Danmark, samt haft en masse arbejde og gæster. Ovenstående billeder er fra min instagram profil, hvor der både ses lidt af dagligdagen i London og vores seneste besøg i Danmark. Jeg kan findes på instagram under brugeren nicolineehlerts.

God kristi himmelfart til jer hjemme i Danmark!

Mit liv i Den Danske Kirke

10270222_10152341575336558_274506155_n

 

De uundværlige. Ja, den beskrivelse er jeg blevet en del af i det nye kirkeblad fra Den Danske Kirke i London. Det er uden tvivl et dejligt skulderklap, at være med i bladet og en del af den daglige drift i kirken. Desuden skal det ikke være nogen hemmelighed, at jeg havde mine betænkligheder ved at rejse til London, uden at have noget at lave. Og som jeg havde regnet med; blev det også svært at finde et job herover. Heldigvis for mig, så kunne kirken bruge mine kompetencer og egenskaber.

Derfor er jeg nu en del af den daglige drift i Den Danske Kirke i London. Til trods for at arbejdet er frivillig, og at jeg sikkert kunne have fundet mig et betalt job herover (f.eks. på en pub), så er jeg glad for at få lov til at bruge mine kreative evner, organisationstalent og ikke mindst mad-kundskaber i kirken. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at jeg lærer en masse ting i kirken samtidig med jeg er sammen med nogle spændende og anderledes mennesker.

Den dag jeg sendte mailen om at blive frivillig i kirken havde jeg aldrig drømt om, at kirken fungerede på den måde som den gør. Jeg blev meget overrasket over alle de arrangementer der blev afholdt i kirken, samt alle de søde mennesker der besøgte kirken lige fra børn til ældre mennesker. Mine favorit dage i kirken er, når bridge-damerne eller hyggeklubben er der. Begge dele består af ældre damer, som kommer og spise frokost, hvorefter de henholdsvis spiller bridge eller strikker, hækler og syer. De er altid meget venlig, og meget interesseret i hvem man er og hvad man laver i London.

I kirken bliver jeg som oftest sendt i køkkenet, hvilket passer mig ganske godt. Som oftest bager jeg rugbrød, boller, kage eller småkager, samt laver frikadeller og leverpostej. Man kan godt blive lidt skør i hovedet efter en dag, hvor man har stegt 200-400 frikadeller. Resten af dagen synes man bare alt lugter af frikadeller, selv når man har været i bad. På den måde får jeg nok også stillet mit behov i forhold til dansk mad.

Dog er det ikke kun mad jeg bliver sat til at lave. Der skal også fyldes op med danske vare i butikken, ryddes op, gøres rent, sættes op til de forskellige arrangementer og vaskes op. Tit og ofte er der også nogle helt andre gøre mål. Fra denne uge af begynder det store arbejde med at sætte op til bazaren, som bliver afholdt d.17 maj i kirken. Bazaren er blevet hold de sidste 50 år i kirken, og er så vidt jeg kan forstå noget man ser meget frem til. Årets højdepunkt i kirken. Her kan man købe en masse ting, som er blevet doneret til kirken, og derigennem kan kirken tjene penge. Udover bøger tøj, film og andre spændende ting, kan man også købe dansk mad. Jeg ser derfor frem til at opleve bazaren.

På nedestående billeder ses der nogle af de sidste ting, som jeg har lavet i køkkenet i kirken. Før påsken lavede jeg romkugler ud af kagerester, hvilket faldt i god jord. I sidste uge bagte jeg rugbrød og kage til lørdagsskolen.

Jeg håber dette kan give jer derhjemme et overblik over hvad jeg bruger min tid på, når jeg ikke oplever London på egen hånd eller sammen med min kæreste.

10327108_10152341579281558_1227627718_n 10318589_10152341579266558_359537922_n 10259539_10152297971591558_1815284505_n

 

 

 

 

 

 

 

 

Instagram 4# + ferie i Danmark

Skærmbillede 2014-04-25 kl. 08.13.10 Skærmbillede 2014-04-25 kl. 08.13.23

Endelig kommer der en opdatering, og måske endda en længe ventet en af slagsen. Ovenstående instagrambilleder giver et meget godt overblik over hvad jeg har forestaget mig, eller i hvert fald hvad jeg vælger at dokumentere til omverdenen. Grunden til at jeg ikke har været aktiv både før og i påsken er, at jeg har været på “ferie” hjemme i Danmark. Og som man nok kan regne ud, har der simpelthen været så meget at se, både i form af alle de mennesker man skulle nå at se imens, samt at man lige skulle nå af få en bid af det hele (både maden, landet og ikke mindst København).

Billederne består både af situationer fra London og Danmark. Jeg nåede at lave romkugler i kirken inden jeg tog hjem til Danmark, som en lille forsmag på hvad jeg havde i vente.

Flyveturen hjem til København blev også dokumenteret på Instagram. Det skal lige siges, at jeg havde glædet mig rigtig meget, men desværre blev glæden ved at ankomme til København overskygget af, at jeg blevet ret så syg. Øv. Hvorfor lige der?

Efter endelig at være hjemme i min københavnerlejlighed igen, kunne jeg ellers bare bruge tiden på at være syg, i stedet for at feste med pigerne fra mit fodboldhold, som ellers var planen. Søndagen brugte jeg i selskab med mine to bedste veninder. Jeg kan dårligt beskrive, hvor hyggeligt, dejligt, sjovt og trygt det var at se dem igen. Det er en ting, som jeg savner ved London; at jeg mangler mine veninder. Faktisk havde jeg været ude at spise brunch med den ene om formiddagen, samt været en tur på Fisketorvet, hvor jeg da også fik købt en sort jakke. Jaja, big spender. Senere havde jeg så en aftale med den anden, men besluttede mig for at invitere dem til at spise hos min kæreste og jeg.

Mandag blev jeg hentet af min mor. Endelig. Der var gået over to måneder siden jeg havde set min familie sidst, da de var på besøg i London. Desuden skulle en af mine barndomsveninder med til Nykøbing, hvor mine forældre bor. På vejen stoppede vi og spiste frokost, hvilket var lige hvad jeg manglede af hyggelige stunder for at blive en smule friskere.

Tiden i Nykøbing brugte jeg i selskab med mine forældre, kigge i genbrugsbutikker, bage hindbærsnitter, hækle og sy. Mest af alt slappede jeg af, og nød at blive forkælet. Så blev det onsdag morgen, hvor jeg hentede morgenbrød hos bageren, og besøgte min bror i hans nye hus. Det var rigtig hyggeligt, og dejligt at se både ham og huset. Senere på dagen skulle mine forældre en tur til Sverige i deres sommerhus, hvilket var ret smart, for så kunne jeg blive sat af på vejen. Resten af onsdagen brugte jeg på at hygge med min kæreste på Nørrebro.

Torsdag, fredag og lørdag brugte jeg i selskab med forskellige venner, som jeg gerne lige ville nå at se inden jeg vendte snuden tilbage mod London. Her blev der spist en masse mad, snakket og drukket lidt øl. Ret så usund ferie, men meget tiltrængt, og så er det jo ikke hver dag jeg ser dem 😉

Så blev det endelig søndag. Dagen jeg havde glædet mig mest til. Min søster, bedsteforældre, kusiner, moster og gudsøn var kommet hjem fra en ferie på Mallorca. Jeg havde virkelig glædet mig til at se dem, især min søde søster. Min kæreste og jeg stod tidligt op søndag morgen og kørte til Nykøbing, da der var en masse ting vi skulle nå inden påskefrokosten med hele familien søndag eftermiddag. Imellem alt madlavningen fik vi også nået at besøge min farmor, og ta’ et kig på nogle af mine oldemors ting. Vi fandt nogle fine ting imellem, så nu mangler vi bare at finde et hus, hvor vi kan slå os ned og fylde med alle de ting vi snart har skrabet til os.

Så kom tiden endelig hvor påskefrokosten begyndte og vi skulle indtage maden – det havde jeg ventet længe på. Vi fik laksemadder til forret, lammekølle med kartofler, tzatziki, tomatsalat og foccacia brød til hovedret. Desserten bestod af en rabarbertærte med marcipan og tilhørende is. Jeg havde dagen inden lavet nogle påskeæg bestående af marcipan/orangeskald og marcipan/nougat, som vi spiste til kaffen, selvom der dårligt var plads til mere i vores maver. Godt det kun er påske en gang om året.

Selvfølgelig havde påskeharen også været der i år, hvor de to “små” piger (min søster og kusine på henholdsvis 14 og 16 år) og min søde gudsøn skulle finde påskeæg. Det var en rigtig sjov og god oplevelse. Han virkede meget begejstret hver gang han havde fundet et chokoladeæg, og var meget omhyggelig med at ligge dem i kurven. Efter alt dette var dagen også ved at lakke mod enden.

Vi valgte at tage en overnatning hos mine forældre, hvor vi stod op til det dejligste danske morgenbord (jeg har savnet dansk ost). Efter at have indtaget morgenmaden, gik vi en lille tur med mine forældres hund, hvor min kæreste denne gang fik lov til at se min brors hus. Herefter gik turen til Amager, hvor vi skulle til påskefrokost hos min kærestes familie, hvorfor mandagen også var en rigtig dejlig dag.

Tirsdag eftermiddag var det igen tilbage til London. Tiden i Danmark gik virkelig stærk, men vi ses igen om et par måneder.

Instagram #2

Skærmbillede 2014-03-07 kl. 14.07.09

Skærmbillede 2014-03-07 kl. 14.16.10

De sidste par uge har stået på en masse hyggelige begivenheder og godt vejr. Jeg må indrømme, at det er en del lettere at slå et billede op på Instagram end at lave et indlæg på bloggen. Så derfor kommer der lige en opsamling af billeder fra min instagram.

Udover at have nydt det gode vejr, som lige nu er over London, har jeg hæklet en hel del. Dette hænger måske ikke helt sammen med, at vejret er godt, men det er en god beskæftigelse i de sene aftentimer. Det er både blevet til et iPhone cover, grydelapper til min mor og nu er jeg igang med grydelapper til min veninde. Måske jeg snart skulle hækle noget til mig selv? 😉

På min instagram er der også sneget sig et par madbilleder ind. Den har både stået på lækker salat, hjemmelavet laksetærte, hjemmebagt foccacia og fastelavnsboller, samt et besøg på MASH.

Ikke nok med jeg har spist en del, så er der også blevet taget nogle selfies. Det ene selfie blev taget med den buket blomster, som jeg fik af min kæreste på vores årsdag. Sidst men ikke mindst fremtræder der et billede hvor jeg maler børn i ansigtet til fastelavn i Den Danske Kirke, samt billeder af blomster. Jeg elsker at have blomster i min lejlighed. Man bliver simpelthen så glad af at se på dem.

I kan desuden følge mig på Instagram her. Til sidst vil jeg bare ønske jer alle sammen en rigtig god fredag! 🙂

Mere hækling

1947552_10152234301816558_940065382_n

 

Tirsdag aften hæklede jeg dette iPhone cover, da en af de søde piger i kirken havde fødselsdag. Det var lidt en “her og nu” beslutning, hvor jeg ikke havde så lang tid til at hækle den, hvis jeg skulle i ordentlig tid i seng. Det lykkedes mig at lave den færdig inden midnat, selvom både arm og hånd gjorde ondt. Og jeg var faktisk ret tilfreds med resultatet.

Onsdag morgen pakkede jeg den ind i en lille æske, som var tilsvarende farven på coveret. Jeg fik afleveret gaven, og jeg tror den faldt i god jord. Man skal ikke undervurdere hjemmetlavet gaver 😉

P.s: Næsten gang begynder jeg i lidt bedre tid.