10149381_10152286278456558_16201280_n

I lørdags var min kæreste og jeg en tur hos frisøren. Vi valgte en frisør som ligge lige ved siden af vores lejlighed, og som var forholdsvis billig. Jeg er dog altid lidt betænkelig ved at gå til frisøren, og især et nyt sted, da det sjældent lever op til mine forventninger. Så det var med spænding og et bankende hjerte, at jeg satte mig i stolen hos den ukrainske frisør.

Man kan vidst sige at denne frisørsalon var multikulturel, da min kæreste blev klippet af en fyr fra Kosovo, jeg af en fra Ukraine og desuden var en tredje frisør spansk. Det skal der ikke lyde et ondt ord om. Jeg fik nogle gode fortælling om min ukrainske frisørs mor, hendes dårlige engelsk og hun lige havde lært udtrykket “a blond moment”, hvilket vil sige man gør noget blondinedumt.

10173399_10152286278441558_682814078_n

Når det kom til klipningen gjorde ingen af frisørerne noget “dumt”, tværtimod klippede de rigtig godt og var meget omhyggelige. Jeg blev helt varm om hjertet, da jeg så min søde kæreste med hans nye frisure – det var så flot! Apropos mit eget hår havde jeg lidt blandet følelser, selvom hun havde gjort et godt stykke arbejde og min kæreste var yderst henrykt over min nye frisure, var jeg lidt skeptisk. Det handler vel bare om, at man lige skal vende sig til sin nye frisure?

Men pandehår “here we go again”.

Efter en tur i frisørstolen var det tiltrængt med lidt mad og drikke. Vi satte os på en brasiliansk restaurant, hvor jeg fik en ostebolle, som jeg husker dem fra min udveksling i Rio. Mums. Desuden fik vi to stykker kage som vi delte, hvilket var udemærket.