Besøg af min kærestes familie

Instagram 4# + ferie i Danmark

Skærmbillede 2014-04-25 kl. 08.13.10 Skærmbillede 2014-04-25 kl. 08.13.23

Endelig kommer der en opdatering, og måske endda en længe ventet en af slagsen. Ovenstående instagrambilleder giver et meget godt overblik over hvad jeg har forestaget mig, eller i hvert fald hvad jeg vælger at dokumentere til omverdenen. Grunden til at jeg ikke har været aktiv både før og i påsken er, at jeg har været på “ferie” hjemme i Danmark. Og som man nok kan regne ud, har der simpelthen været så meget at se, både i form af alle de mennesker man skulle nå at se imens, samt at man lige skulle nå af få en bid af det hele (både maden, landet og ikke mindst København).

Billederne består både af situationer fra London og Danmark. Jeg nåede at lave romkugler i kirken inden jeg tog hjem til Danmark, som en lille forsmag på hvad jeg havde i vente.

Flyveturen hjem til København blev også dokumenteret på Instagram. Det skal lige siges, at jeg havde glædet mig rigtig meget, men desværre blev glæden ved at ankomme til København overskygget af, at jeg blevet ret så syg. Øv. Hvorfor lige der?

Efter endelig at være hjemme i min københavnerlejlighed igen, kunne jeg ellers bare bruge tiden på at være syg, i stedet for at feste med pigerne fra mit fodboldhold, som ellers var planen. Søndagen brugte jeg i selskab med mine to bedste veninder. Jeg kan dårligt beskrive, hvor hyggeligt, dejligt, sjovt og trygt det var at se dem igen. Det er en ting, som jeg savner ved London; at jeg mangler mine veninder. Faktisk havde jeg været ude at spise brunch med den ene om formiddagen, samt været en tur på Fisketorvet, hvor jeg da også fik købt en sort jakke. Jaja, big spender. Senere havde jeg så en aftale med den anden, men besluttede mig for at invitere dem til at spise hos min kæreste og jeg.

Mandag blev jeg hentet af min mor. Endelig. Der var gået over to måneder siden jeg havde set min familie sidst, da de var på besøg i London. Desuden skulle en af mine barndomsveninder med til Nykøbing, hvor mine forældre bor. På vejen stoppede vi og spiste frokost, hvilket var lige hvad jeg manglede af hyggelige stunder for at blive en smule friskere.

Tiden i Nykøbing brugte jeg i selskab med mine forældre, kigge i genbrugsbutikker, bage hindbærsnitter, hækle og sy. Mest af alt slappede jeg af, og nød at blive forkælet. Så blev det onsdag morgen, hvor jeg hentede morgenbrød hos bageren, og besøgte min bror i hans nye hus. Det var rigtig hyggeligt, og dejligt at se både ham og huset. Senere på dagen skulle mine forældre en tur til Sverige i deres sommerhus, hvilket var ret smart, for så kunne jeg blive sat af på vejen. Resten af onsdagen brugte jeg på at hygge med min kæreste på Nørrebro.

Torsdag, fredag og lørdag brugte jeg i selskab med forskellige venner, som jeg gerne lige ville nå at se inden jeg vendte snuden tilbage mod London. Her blev der spist en masse mad, snakket og drukket lidt øl. Ret så usund ferie, men meget tiltrængt, og så er det jo ikke hver dag jeg ser dem 😉

Så blev det endelig søndag. Dagen jeg havde glædet mig mest til. Min søster, bedsteforældre, kusiner, moster og gudsøn var kommet hjem fra en ferie på Mallorca. Jeg havde virkelig glædet mig til at se dem, især min søde søster. Min kæreste og jeg stod tidligt op søndag morgen og kørte til Nykøbing, da der var en masse ting vi skulle nå inden påskefrokosten med hele familien søndag eftermiddag. Imellem alt madlavningen fik vi også nået at besøge min farmor, og ta’ et kig på nogle af mine oldemors ting. Vi fandt nogle fine ting imellem, så nu mangler vi bare at finde et hus, hvor vi kan slå os ned og fylde med alle de ting vi snart har skrabet til os.

Så kom tiden endelig hvor påskefrokosten begyndte og vi skulle indtage maden – det havde jeg ventet længe på. Vi fik laksemadder til forret, lammekølle med kartofler, tzatziki, tomatsalat og foccacia brød til hovedret. Desserten bestod af en rabarbertærte med marcipan og tilhørende is. Jeg havde dagen inden lavet nogle påskeæg bestående af marcipan/orangeskald og marcipan/nougat, som vi spiste til kaffen, selvom der dårligt var plads til mere i vores maver. Godt det kun er påske en gang om året.

Selvfølgelig havde påskeharen også været der i år, hvor de to “små” piger (min søster og kusine på henholdsvis 14 og 16 år) og min søde gudsøn skulle finde påskeæg. Det var en rigtig sjov og god oplevelse. Han virkede meget begejstret hver gang han havde fundet et chokoladeæg, og var meget omhyggelig med at ligge dem i kurven. Efter alt dette var dagen også ved at lakke mod enden.

Vi valgte at tage en overnatning hos mine forældre, hvor vi stod op til det dejligste danske morgenbord (jeg har savnet dansk ost). Efter at have indtaget morgenmaden, gik vi en lille tur med mine forældres hund, hvor min kæreste denne gang fik lov til at se min brors hus. Herefter gik turen til Amager, hvor vi skulle til påskefrokost hos min kærestes familie, hvorfor mandagen også var en rigtig dejlig dag.

Tirsdag eftermiddag var det igen tilbage til London. Tiden i Danmark gik virkelig stærk, men vi ses igen om et par måneder.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Besøg af min kærestes familie