Hej Verden!

Første indlæg

1552863_10152112265131558_754497433_n

Kære alle sammen,

På den ene side ville jeg gerne skrive et godt indlæg, som var gennemarbejdet, men det bliver det ikke tilfældet i denne omgang. Lige nu sidder jeg på min kærestes “nye” arbejde i London centrum, imens regnen siler ned udenfor. Jeg er godt klar over, at det er noget jeg skal leve med de næste seks måneder. Som i jo ved, regner det meget i London. Samtidig er det også med kilden i maven, at jeg sidder her. Om ikke så længe får vi nøglerne til vores nye lejlighed. Jeg er spændt. Et helt nyt liv med nye oplevelser og udfordringer starter. Spændende bliver det i hvert fald.

Lige nu er min største bekymring, at jeg skal finde et job eller en form for praktik herovre, da Roskilde Universitet ikke ville give mig lov til at studere kommunikation i London. Det var et nederlag. Jeg må derfor indse, at jeg først bliver bachelor om et år i stedet for til sommer. Dog venter en bachelor eksamen hjemme i Danmark om fjorten dage. Jeg er begyndt at læse, men koncentrationen er svær at finde med alle de nye ting man skal forholde sig til. Mon ikke panikken skal nå at ramme mig inden?

Til sidst vil jeg give en opsamling af de sidste to dage i London. Vi ankom lørdag efter lang tids venten i luften på at lande. Heldigvis tog vi en taxa fra Heathrow Airport til vores hotel på Russell Square. Det var et dejligt hotel, så intet at klage over der. Måske skal jeg allerede erkende, at jeg til tider har en trang til at beklage mig. Nå, men i går gik vi rundt i kvarteret, da vi skal bo et sted mellem Oxford Street, Hyde Park og Regents Park. Mere centralt kunne det ikke være. Jeg er glad. Heldigvis for min kæreste ligger hans arbejde ti minutter til fods fra vores nye “flat”. Jeg vil endnu engang lige nævne, at jeg glæder mig meget til at få nøglerne til lejligheden. I må have en god dag derude.

– Nicoline

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hej Verden!